Alt om diabetes

Hvad er diabetes?

Diabet’ er en kronisk sygdom, der opstår, når bugspytkirtlen ikke producerer tilstrækkeligt insulin, eller når kroppen ikke er i stand til at bruge den producerede insulin effektivt. Dette essentielle hormon regulerer sukkerkoncentrationen i blodet. Vedvarende hyperglykæmi uden behandling kan føre til alvorlige problemer, der påvirker flere systemer, såsom nerverne og blodkar, samt mellemtilstande som forhøjet blodtryk og kardiovaskulære sygdomme.

Hvordan defineres diabetes?

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) definerer denne sygdom som en “kronisk lidelse kendetegnet ved en utilstrækkelig brug af insulin i kroppen eller en utilstrækkelig produktion af dette hormon”. Denne dårlige regulering af blodglukose fører til langvarig hyperglykæmi. På længere sigt fremmer denne tilstand alvorlige skader på nerver, blodkar og andre organer. Den Nationale Sundhedsstyrelse anbefaler regelmæssig screening, især for risikogrupper, for at forebygge disse konsekvenser.

Nogle epidemiologiske data om diabetes

Denne sygdom udgør en global folkesundhedsmæssig udfordring. Nye undersøgelser viser en alarmerende tendens. Prævalensen er særligt udtalt i lande med lav eller mellemindkomst, hvor adgangen til sundhedspleje og screening forbliver begrænset. I 2021 levede omkring 537 millioner voksne (20-79 år) med denne tilstand, og dette tal kan nå 783 millioner inden 2045 hvis der ikke træffes effektive foranstaltninger.

De primære årsager inkluderer fysisk inaktivitet, en ubalanceret kost, stigende urbanisering og overvægt. I Frankrig er der 4,3 millioner berørte personer, hvilket svarer til mere end 5,6 % af befolkningen, med et stigende antal tilfælde.

Diabetes er også en væsentlig årsag til sygelighed og dødelighed. I 2021 bidrog det til 6,7 millioner dødsfald globalt. Uden en passende behandling kan det føre til alvorlige komplikationer som nyresvigt, amputationer, blindhed og hjerte-kar-sygdomme.

Hvad er symptomerne på diabetes?

Symptomerne varierer afhængigt af typen af diabetes, men nogle tegn er fælles: intens tørst, hyppig vandladning, sløret syn, vedvarende træthed og utilsigtet vægttab. I tilfælde af type 2-diabetes kan disse symptomer være mere diskrete og udvikle sig over flere år, før de opdages. Sundhedsstyrelsen anbefaler regelmæssig screening, især for personer med yderligere risikofaktorer som forhøjet blodtryk, overvægt eller familiær disposition.

Er diabetes arveligt?

Diabetes har en arvelig komponent, men dens transmissionsmåde afhænger af typen af diabetes. For diabetes type 1 spiller familiære faktorer en rolle, men risikoen for overførsel er relativt lav. Miljøpåvirkninger, såsom virale infektioner eller autoimmune triggere, er også involveret i dens opståen.

Derimod har type 2-diabetes en mere udtalt genetisk komponent. Personer med en familiehistorie af denne type diabetes har en markant øget risiko, især hvis livsstilsfaktorer som en ubalanceret kost, overvægt eller mangel på fysisk aktivitet også er til stede.

Hvilke forskellige typer af diabetes findes der?

Type 1-diabetes

Tidligere kendt som “insulinkrævende diabetes” eller “ungdomsdiabetes”, er type 1-diabetes kendetegnet ved en utilstrækkelig produktion af insulin fra kroppen. Patienter med denne type diabetes er afhængige af ekstern tilførsel af insulin, som de skal administrere dagligt. De nøjagtige ætiologier for opståen af type 1-diabetes er endnu ikke kendt, og der findes ingen midler til at forhindre dens udvikling.

Type 2-diabetes

Type 2-diabetes påvirker kroppens evne til at bruge glukose som brændstof. Det er den mest almindelige form for diabetes og rammer primært voksne, især dem med overvægt eller en stillesiddende livsstil, og er ofte forbundet med metabolisk syndrom. Denne type diabetes udvikler sig ofte langsomt over tid: kroppen bliver i en indledende fase resistent over for insulin før der i en senere fase produceres utilstrækkeligt af det. En uheldig kombination af genetisk disposition, livsstil og visse helbredstilstande kan bidrage til udviklingen af denne type diabetes.

Gestationel diabetes

Som navnet antyder, opstår gestationel diabetes hos gravide kvinder uden tidligere diabetes. Det sker, når moderens bugspytkirtel ikke er i stand til at producere tilstrækkelig insulin til at kompensere for barnets vækst og de hormonelle ændringer under graviditeten. For det meste forsvinder graviditetsdiabetes efter fødslen, men de berørte kvinder forbliver i risiko for senere at udvikle type 2-diabetes.

MODY diabetes

MODY (moden diabetes hos unge) er en sjælden form for diabetes, der normalt diagnosticeres i ungdomsårene eller hos unge voksne. Imidlertid bliver MODY ofte fejldiagnosticeret som enten type 1 eller type 2 diabetes. I virkeligheden er MODY-diabetes en særskilt form fra disse to typer, forårsaget af en genetisk mutation, der fører til dysfunktion af de insulinproducerende betaceller.

Diabetes LADA

LADA-diabetes (latent autoimmun diabetes hos voksne) er en form for type 1-diabetes, der viser sig senere i livet, ofte hos voksne over 30 år. Det forveksles ofte med type 2-diabetes på grund af dets sene debut, men LADA-diabetes er faktisk en autoimmun sygdom, ligesom type 1-diabetes.

Hvad er konsekvenserne af diabetes?

Diabetisk retinopati

Diabetes er en væsentlig årsag til blindhed i verden, primært på grund af udviklingen af retinopati, en skade på de små blodkar i øjets baggrund.

Kardiovaskulære komplikationer

Diabetisk mikroangiopati

Diabetes er også en væsentlig årsag til kardiovaskulære hændelser såsom myokardieinfarkt eller cerebrale vaskulære hændelser. Denne risiko kan forklares ved diabetisk mikroangiopati, som svarer til en påvirkning af kroppens små blodkar.

Diabetisk makroangiopati

Ved diabetes kan de store blodkar også blive påvirket, en komplikation kaldet diabetisk makroangiopati. Dette kan føre til kardiovaskulære sygdomme, hvor myokardieinfarkt er en af de vigtigste konsekvenser af denne makroangiopati.

Neuropati og diabetisk fod

Diabetes kan også påvirke det perifere nervesystem og føre til en diabetisk neuropati. Denne tilstand er kendetegnet ved tab af følsomhed i ekstremiteterne, især fødderne. Personer påvirket af diabetes og neuropati har en særlig risiko for at udvikle fodsår, som kan kræve amputation i tilfælde af komplikationer og derfor bør få regelmæssig fodpleje.

Parodontal sygdomme

Endelig er parodontale sygdomme, det vil sige infektioner i tandens støttevæv, mere almindelige hos patienter med diabetes. Dette skyldes primært ændringer i blodkarrene, immunsystemets respons samt mundhulens mikroflora.

Hvilke behandlinger er tilgængelige?

Orale antidiabetika

Valget af behandlinger afhænger af typen af diabetes og niveauet for kontrol af blodsukkerniveauet. Ved type 2-diabetes indebærer de første skridt i behandlingen typisk en livsstilsændring, herunder en sund kost og regelmæssig fysisk aktivitet. Hvis disse tiltag ikke er tilstrækkelige til at kontrollere blodsukkerniveauet, kan orale antidiabetiske lægemidler ordineres. Disse lægemidler virker på forskellige måder for at sænke blodglukosekoncentrationen.

Insulinbehandling

For personer med type 1-diabetes kræver behandlingen en exogen tilførsel af insulin, da bugspytkirtlen ikke producerer det. Denne type behandling kaldes også insulinbehandling. Insulin administreres typisk ved injektion, enten med sprøjte eller insulinpumpe. Der findes forskellige typer insulin: hurtig, intermediær og langsom, hvor valget afhænger af patientens specifikke behov.

Transplantation af Langerhansske øer i bugspytkirtlen

En anden terapeutisk mulighed, ofte reserveret til de mest alvorlige tilfælde af diabetes, er transplantation af Langerhans-øer. Denne procedure indebærer transplantation af celler fra en kompatibel donor, som er i stand til at producere insulin. Selvom denne intervention kan give nogle patienter mulighed for at blive uafhængige af insulin, forbliver det en sidste udvej på grund af de risici, der er forbundet med transplantationsoperationer og den efterfølgende nødvendige immunsuppression.

Hvordan forebygger man diabetes?

Forebyggelse af diabetes afhænger i høj grad af typen af sygdom, men den bygger primært på vedtagelsen af en sund livsstil. For diabetes type 2, som er den mest almindelige og i høj grad påvirket af livsstil, omfatter de forebyggende foranstaltninger anbefalet af WHO:

• Opretholde normal vægt: Fedme er en af de primære risikofaktorer for at udvikle type 2-diabetes. Selv et moderat vægttab kan betydeligt reducere denne sandsynlighed.
• Vedtag en balanceret kost: Prioriter fødevarer med højt fiberindhold, såsom frugter, grøntsager og fuldkorn, samtidig med at du begrænser simple sukkerarter og forarbejdede fødevarer.
• Regelmæssig fysisk aktivitet: Fysisk aktivitet, mindst 150 minutter om ugen med moderat intensitet, forbedrer insulinfølsomheden og hjælper med at opretholde et stabilt blodsukkerniveau.
• Overvåg dit blodsukker: Personer med en familiehistorie eller en risikofyldt livsstil bør regelmæssigt konsultere en sundhedsperson for tidlig påvisning af eventuelle abnormiteter.

Vedrørende graviditetsdiabetes kan gravide kvinder reducere deres risiko ved at opretholde en sund livsstil både før og under graviditeten. En nøje medicinsk opfølgning er også afgørende for at opdage eventuelle forhøjelser i blodsukkerniveauet under graviditeten.

For type 1-diabetes, hvor årsagerne primært er autoimmune og ikke forudsigelige, er de forebyggende foranstaltninger begrænsede. Dog er der igangværende forskning for bedre at forstå de udløsende faktorer.

Værktøjer tilgængelige på internettet, som også findes på Ameli-platformen, såsom risikoberegnere, kan hjælpe med at forstå prædisponerende faktorer for diabetes bedre.