Prædiabetes

Hvad er prædiabetes?

Prædiabetes er en metabolisk lidelse kendetegnet ved en moderat forhøjelse af fastende blodsukker, uden at nå de diagnostiske grænser for type 2-diabetes. Det er et reelt advarselssignal, der indikerer, at kroppen begynder at udvikle en insulinresistens, et hormon produceret af bugspytkirtlen, der regulerer blodsukkerniveauet. Denne resistens betyder, at cellerne reagerer mindre effektivt på insulin, hvilket fører til en ophobning af blodsukker.

Ifølge Verdenssundhedsorganisationen er tilfælde af prædiabetes stigende globalt, hvilket udgør en væsentlig folkesundhedsmæssig udfordring. I Frankrig understreger den franske diabetesforening vigtigheden af hurtig screening af personer med prædiabetes for at forhindre progression til type 2-diabetes og tilhørende komplikationer. Denne situation kræver særlig opmærksomhed for at ændre adfærd og reducere sandsynligheden for at udvikle en manifest diabetes.

Hvad betyder en forhøjet fastende blodsukkerniveau?

En forhøjet blodsukker indikerer, at blodsukkerniveauet er højere end normalt efter en fasteperiode på mindst otte timer. Hos en rask person ligger fastende blodsukker typisk mellem 0,70 g/L og 1,10 g/L. En værdi mellem 1,10 g/L og 1,25 g/L betragtes som en markør for prædiabetes. Denne overdreven stigning i blodsukker afspejler en glukoseintolerance, ofte på grund af insulinresistens.

Forhøjet blodsukker er derfor en vigtig indikator for en glykæmisk forstyrrelse, der kræver medicinsk opmærksomhed for at forhindre udviklingen til type 2-diabetes.

Hvad er blodsukkerniveauet for prædiabetes?

Den blodsukkerkoncentration, der bruges til at diagnosticere en prædiabetes, ligger mellem 1,10 g/L og 1,25 g/L (svarende til 6,1 til 6,9 mmol/L) ved måling af fastende blodsukker. Denne tærskel er afgørende, da den går forud for diagnosen af type 2-diabetes, som etableres, når fastende blodsukker når eller overstiger 1,26 g/L ved to på hinanden følgende tests. Påvisning af blodsukker inden for dette interval bør tilskynde patienten til at konsultere sin læge for en screening og passende behandling. En forhøjet blodsukkerniveau, selv moderat, kan gradvist beskadige blodkar og nerver og øge sandsynligheden for langsigtede komplikationer.

Hvad forårsager prædiabetes?

Prædiabetes opstår primært som følge af en kombination af genetiske og miljømæssige faktorer, der fører til insulinresistens. Blandt de mest almindelige årsager finder vi:

• Overvægt: Overskydende fedtvæv, især omkring maven (høj taljeomkreds), bidrager til insulinresistens.
• Inaktiv livsstil: Manglen på fysisk aktivitet reducerer metabolismens evne til effektivt at anvende insulin.
• Diæt ubalanceret: Overdreven indtagelse af måltider rige på kulhydrater og mættede fedtstoffer kan forstyrre kulhydratmetabolismen.
• Genetiske dispositioner: En familiehistorie med diabetes øger sandsynligheden for at udvikle prædiabetes.
• Fremskreden alder: Forekomsten stiger med alderen, især efter 45 år.
• Metaboliske faktorer: Forhøjet blodtryk og højt kolesteroltal er ofte forbundet med prædiabetes.
• Effekter af Covid-19: Studier antyder, at infektion med Covid-19 kan påvirke kulhydratmetabolismen.

Disse eksponeringer bidrager til forringelsen af funktionen af de pancreatiske beta-celler, som er ansvarlige for insulinproduktionen, og til et fald i den metaboliske følsomhed.

Hvad er symptomerne og tegnene på prædiabetes?

Prædiabetes er ofte asymptomatisk, hvilket gør tidlig screening vanskelig. Dog kan visse tegn advare patienten:

• Vedvarende træthed: En uforklarlig følelse af træthed kan skyldes cellernes manglende evne til at bruge kulhydrater til at producere energi.
• Øget tørst: En højt blodsukkerniveau kan føre til dehydrering, hvilket resulterer i overdreven tørst.
• Hyppig vandladning: Overskydende sukker udskilles gennem nyrerne, hvilket øger trangen til at urinere.
• Sløret syn: Fluktuationer i blodsukkerniveauet kan påvirke synet.
• Langsom heling: Dårlig blodcirkulation og forhøjet blodsukker kan forsinke sårheling.

Hvad er konsekvenserne af en glukoseintolerance?

Kulhydratintolerance er en tilstand, hvor kroppen ikke effektivt kan håndtere det indtagne sukker, hvilket fører til en forhøjelse af blodsukkerniveauet efter måltider. Uden intervention kan det føre til flere komplikationer:

• Progression mod type 2-diabetes: Glukoseintolerance er en væsentlig faktor for udviklingen af diabetes.
• Kardiovaskulære komplikationer: Et forhøjet blodsukkerniveau kan beskadige blodkarrene, hvilket øger risikoen for forhøjet blodtryk, åreforkalkning, hjerteanfald og slagtilfælde.
• Neuropatier: Nerveskader kan opstå, hvilket medfører en tab af følsomhed eller prikken i ekstremiteterne.
• Nyreproblemer: Nyrerne kan blive beskadiget af en konstant forhøjet blodsukker.
• Retinopati: Overskydende sukker kan påvirke blodkarrene i nethinden, hvilket kan føre til synsforstyrrelser.

At genkende kulhydratintolerance som et advarselssignal, der kræver øjeblikkelig behandling, er derfor et af de første skridt i en tilpasset behandlingsplan.

Er prædiabetes reversibel?

Ja, prædiabetes er reversibel, især når det opdages tidligt. Studier har vist, at ændringer i livsstil kan normalisere blodsukker og genoprette insulinfølsomheden. Følgende forebyggende foranstaltninger er afgørende:

• Adopter en afbalanceret kost: Reducer kalorieindtag, begrænse måltider med højt kulhydratindhold med høj glykæmisk indeks og foretrække fiberrige fødevarer.
• Øg fysisk aktivitet: Udfør en regelmæssig aktivitet, såsom hurtig gang i mindst en halv time dagligt, hvilket forbedrer muskelernes anvendelse af glukose.
• Vægttab: Reducerer insulinresistens.
• Medicinsk overvågning: Udfør regelmæssige kontroller af blodsukker for at følge fremskridtene.

Ifølge Verdenssundhedsorganisationen anbefales det at akkumulere mindst 150 minutter om ugen med moderat fysisk aktivitet for at forbedre den metabolske sundhed.

Findes der behandlinger for prædiabetes?

Hovedbehandlingen for prædiabetes består af ændringer i livsstil, men i visse tilfælde kan lægen overveje yderligere interventioner:

• Tilpasset kostplan : Arbejd sammen med en diætist for at udvikle en balanceret kostplan, der er rig på fibre og lav på hurtige sukkerarter.
• Forbedring af stillesiddende livsstil : Integrer aerobiske og modstandsøvelser for at forbedre insulinfølsomheden.
• Medicin: Selvom det er mindre almindeligt, kan visse farmakologiske behandlinger ordineres for at forbedre blodsukkeret, som metformin, især hos personer med en høj sandsynlighed for at udvikle diabetes.
• Terapeutisk uddannelse: Deltage i uddannelsesprogrammer for at forstå sygdommen og lære at håndtere den effektivt.
• Medicinsk overvågning: Regelmæssige kontroller gør det muligt at justere behandlingen i forhold til udviklingen af blodsukkeret.

I Frankrig tilbyder Fédération Française des Diabétiques ressourcer og uddannelse for at hjælpe patienter med prædiabetes til at vedtage en sund livsstil. Det anbefales også at arbejde tæt sammen med en sundhedsprofessionel for at tilpasse behandlingen af prædiabetes individuelt.

Hvad er kostplanen for en prædiabetiker?

Diæten for en patient med prædiabetes sigter mod at regulere blodsukkeret og forbedre den metaboliske følsomhed. De vigtigste principper er:

• Foretræk fødevarer med lavt glykæmisk indeks: De frigiver kulhydrater gradvist, hvilket forhindrer stigninger i blodsukker.
• Øg fiberindtaget: Frugt, grøntsager, bælgfrugter og fuldkorn fremmer mæthed og stabiliserer blodsukkerniveauet.
• Begræns tilsat sukker: Reducer indtagelsen af sukkerholdige drikke, slik og bagværk.
• Vælg magre proteiner: Hvidt kød, fisk, tofu og bælgfrugter bidrager til en balanceret kost.
• Reducer mættede fedtstoffer: Begræns indtaget af fede mejeriprodukter og rødt kød for at forbedre lipidprofilen.
• Opdel måltiderne: Spis moderate portioner og fordel indtaget over hele dagen for at undgå glykemiske udsving.

Hvilken sammenhæng er der mellem prædiabetes og vægttab?

Vægttab er tæt forbundet med forbedring af prædiabetes, især hos patienter med overvægt eller fedme. At tabe blot 5 til 10 % af den samlede kropsmasse kan:

• Forbedr insulinsensitiviteten: At reducere den vægtrelaterede belastning mindsker den insulinresistens på cellulært niveau.
• Sænkning af blodsukkeret: En bedre anvendelse af sukkeret gennem metabolisme normaliserer niveauet af blodsukker.
• Reducer risikoen for hjerte-kar-sygdomme : Vægttab bidrager til at sænke blodtrykket og kolesterolniveauet.
• Forebyggelse af type 2-diabetes: Mindre stress på bugspytkirtlen forsinker udtømningen af insulinproducerende enheder.

Øvelser som hurtig gang i mindst en halv time om dagen bidrager betydeligt til vægttab og forbedring af insulinfølsomheden.